Tag kørekort til din hest    

På en rideskole foregår undervisningen altid til hest, og underviserne taler kun med eleverne om sikkerhed, når situationen lægger op til det. Det er ikke godt nok, mener en ekspert, og Dansk Ride Forbund stiller nu flere krav til underviserne.  

 

Når du skal tage dit kørekort, er der både teori på skolebænken og praktisk undervisning først i kravlegården og dernæst på de store veje. Når du går til ridning, kommer du ofte direkte op på hesten. Du lærer, hvor speederen og bremsen sidder undervejs. 

 

Selvom det store firbenede dyr ikke har så mange hestekræfter som vores biler, så kræver det alligevel en del teori at lære at ride. Det mener Jan Ladewig, der er professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet. Han retter skarp kritik mod flere undervisere og undervisningen på landets rideskoler. 

 

Der er ingen krav til underviserne på rideskolerne. Langt de fleste rideklubber hører under Dansk Ride Forbund, og forbundet stiller ingen krav til underviserne eller undervisningen. Du skal altså ikke nødvendigvis have en speciel uddannelse eller følge en bestemt undervisningsplan, som det er tilfældet, hvis du underviser på landets køreskoler.

Hvem er Dansk Ride Forbund? 

Dansk Ride Forbund er en interesse- og serviceorganisation for rideklubberne i Danmark. 

Formålet er blandt andet at udvikle samspillet mellem hest og menneske med fokus på sikkerhed for begge parter, trivsel og sundhed for hesten.

Dansk Ride Forbund er medlem af Danmarks Idrætsforbund.

Forudsætningen for, at en rideklub kan blive optaget i Dansk Ride Forbund, er, at den er i Danmark, at den har mindst 50 medlemmer, og at klubbens vedtægter godkendes af Dansk Ride Forbund. 

Klubben betaler et årskontingent for klubben og hvert medlem til forbundet.

 

Dansk Ride Forbund består af en bestyrelse og en driftsorganisation, som er bosat i Brøndby. Bestyrelsen har ansvaret for den daglige ledelse, men samarbejder med driftsorganisationen. På kontoret arbejder den administrative ledelse, generalsekretæren og et antal udvalg og officials. 

Dansk Ride Forbund er aktive arrangører af konkurrencer i flere discipliner indenfor hestesporten, eksempelvis danmarksmesterskaber.  


Kilde: Dansk Ride Forbund

Alle elever falder af 

Vi har besøgt fem forskellige rideklubber i Danmark. Formålet er at blive klogere på, hvordan klubberne arbejder med sikkerhed, og hvordan sikkerhed indgår som en del af undervisningen på rideskolerne. På hver skole har vi interviewet en underviser og to elever. 

 

Alle ti elever fortæller, at de enten selv er faldet af en hest eller har set en, der er. Selv forklarer de, at de faldt af, da hesten blev bange og løb væk, og enkelte siger også, at det var deres egen skyld. Derudover slår underviserne fast, at heste, der bliver bange, eller elever med dårlig balance, er de to største grunde til, at eleverne ryger af.

 

“Det er nok en af de mest hyppige årsager, at hesten bliver bange og løber, og rytteren ikke kan holde balancen og ryger af,” siger en ridelærer fra undersøgelsen.

 

I øjeblikket efter styrtet er der delte erfaringer med, hvordan underviserne handler. Alle sikrer sig, at eleven er okay, og de forsøger at få eleven op på hesten igen hurtigst muligt, hvis eleven ikke er kommet noget til. De fleste af underviserne tager sig tid til at snakke med eleverne efterfølgende om, hvad der skete, mens andre fortsætter undervisningen.

 

“Jeg prøver sådan generelt, hvis eleven er utryg eller ked af noget, bare at snakke med dem og spørge, hvad specifikt de er bange for og prøver at snakke situationen lidt igennem med dem,” siger en ridelærer fra undersøgelsen. 

Al undervisning foregår til hest 

I vores undersøgelse har vi interviewet fem undervisere fra fem forskellige rideskoler. På ingen af de fem rideskoler får eleverne teoriundervisning, som man kender det fra, når man tager kørekort. Al undervisning foregår til hest. Man går til ridning for at ride, og så skal det være sjovt, holder flere undervisere på. 

 

“Så jeg tænker, teoridelen skal man have, samtidig med at man sidder på hesten. Børn skal synes, det er sjovt også,” siger en af ridelærerne, mens en anden siger: 

 

“Og så er der vildt mange, som kommer her for at ride, og så bliver de ret skuffede, hvis de ikke får lov til at ride på en hest.” 

 

Der er også en, der siger: “Hvis du kun står og fortæller dem teori hele tiden, så kan du ikke holde dem fanget. Det dur ikke.”

Artiklen fortsætter under billedet.

Jan Ladewig har arbejdet og forsket i dyrs adfærd i over 20 år. 

Rideskolerne skal have både teori og praksis

Ridning handler ikke kun om at sidde på hesten. Hvis man som forældre kun vil betale for, at ens barn sidder på en hest, så har man den forkerte indstilling. Det mener professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet Jan Ladewig. 

 

“Det er en grund til, at man, når man tager kørekort, både har de praktiske og teoretiske timer. Det burde der også være i rideskolerne,” siger Jan Ladewig. 

 

Han fortæller, at en god måde at få noget mere teori ind i undervisningen er at lade eleverne træne og arbejde med hestene fra jorden af. Her kan barn og pony træne de basale kommandoer som gå, bak og stop.

 

“Selv en gammel rideskolehest har godt af at få genopfrisket nogle af kommandoerne, og det hjælper også til at få et bedre forhold mellem hest og rytter, inden man sidder op på hesten. Træning fra jorden hører med til helheden af at gå til ridning,” siger Jan Ladewig.  

 

Underviser om sikkerhed i situationen

Når underviserne lærer børnene og eleverne om sikkerhed, så er det, fordi en situation lægger op til det. Læringen kommer som små tips og forklaringer i stalden. Eksempelvis hvis en hest skraber i jorden eller lægger ørene ned, kan underviseren eller hjælperen gribe den mulighed for at forklare hvorfor og fortælle, at eleven skal passe på. Det viser vores undersøgelse. 

 

“Jamen, jeg nævner det jo, hvis de står og laver nogle ting, og de ikke lige tænker sig om, så siger jeg det til dem. Men jeg står ikke decideret i en undervisningstime og fortæller dem, at nu skal de sørge for det og det,” siger en af de adspurgte ridelærere fra undersøgelsen, mens en anden ridelærer forklarer: 

 

“For eksempel kan nye elever godt finde på at sætte sig på hug, hvis de skal rense hove, og så kan jeg godt sige, at de lige skal passe på. Det er mere, hvis jeg ser, at der sker et eller andet.”

 

Spørger man eleverne, er der ikke nogen af dem, der nikker til, at de får konkret undervisning i sikkerhed. 

 

“Jeg tror også, at det bare er sådan noget, der kommer efterhånden. Du får lige nogle små tips at vide og sådan noget,” siger Caroline på 11 år. 

 

Mens Amanda på 13 og Emmelie 14 år siger: 

 

“Øhhh, det kan jeg ikke rigtig huske,” og “Nej, det tror jeg faktisk ikke.”

 

Underviserne er ikke dygtige nok 

Der er ingen krav til undervisningen eller underviseren i en rideskole under Dansk Ride Forbund. De undervisere, vi har interviewet, har vidt forskellige baggrunde og erfaringer - lige fra den 19-årige hobbyrytter med sabbatår til den 21-årige, der studerer til berider, eller til landmanden på 70 år. 

 

Det er et problem, at en frivillig hobbyrytter står for at undervise i en rideskole. Det mener Jan Ladewig. 

 

“Hvis jeg skulle sende mit barn til rideundervisning, så vil jeg i hvert fald lige tjekke ridelæreren først. Det siger sig selv, at det ikke er nok at lade en uuddannet hobbyrytter stå for undervisningen på en rideskole. I hvert fald ikke på alle områder,” siger han. 

 

Han fremhæver, at ridning skiller sig ud, fordi det er en af de eneste sportsgrene, hvor vi har med levende dyr at gøre. Heri ligger et risikomoment, som underviserne skal være dygtige nok til at håndtere.

 

“Vi skal kigge på godkendelsen af de folk, som underviser eleverne. De skal uddannes bedre,” fastslår Jan Ladewig. 

 

En anden måde, hvorpå sikkerheden kan forbedres blandt rytterne, er ved hjælp af Dansk Ride Forbunds ryttermærker. Det fortæller professoren, som selv har været med til at udvikle undervisningsmaterialet til ryttermærkerne, som er et ekstra undervisningstilbud til eleverne.

Hvad er ryttermærker: 

Ryttermærkeuddannelsen er en del af Dansk Ride Forbund.
Her kan en elev tage fem forskellige ryttermærker ved først at deltage i undervisning og til sidst en prøve, som eleven skal bestå. 

Hvert af dem har forskellig fokus. Ryttermærke 1, 2 og 3 er basismærker og dem, der oftest bliver udbudt. De handler om rideudstyr, sikkerhed og hesteadfærd. Ryttermærke 4 og 5 er specialmærker. Førstnævnte forbereder rytteren på at starte stævner og konkurrencer. Sidstnævnte henvender sig til dem, der ønsker sig egen hest. 

Det er ikke et krav, at man har taget ryttermærkerne, og det er heller ikke alle rideklubber, der udbyder kurset. Det er et frivilligt kursus. Selv kalder Dansk Ride Forbund det for et bevis for, at man kan ride og håndtere en hest. 

 

Siden 2008 har mere end 40.000 bestået en ryttermærkeprøve. 

 

Kilde: Dansk Ride Forbund

Rideforbundet: Det er ikke godt nok

Dansk Ride Forbund ser også en udfordring i, at der ikke stilles krav til underviserne på landets rideskoler. Det er ikke godt nok, mener Morten Schram Rodtwitt, generalsekretær i Dansk Ride Forbund. Et forbund, som repræsenterer de rideklubber, der er medlem. 

 

“Det her er vi nødt til at gøre noget ved. Vi anerkender, at vi stiller krav til rigtig mange andre ting, men vi stiller ikke krav til underviserens kvalifikationer. Derfor har vi sat en arbejdsgruppe i gang,” siger Morten Schram Rodtwitt. 

 

Arbejdsgruppen arbejder på en certificeringsordning for undervisere på alle rideskoler under Dansk Ride Forbund. Her skal underviserne gennemgå et eller flere kurser for at kunne blive godkendt til at undervise i en rideskole. Ordningen vil komme til at indeholde flere forskellige licenser, som underviserne kan tilegne sig alt efter kvalifikationer og niveau. Hvad det helt konkret vil sige, kan Dansk Ride Forbund ikke svare på, da arbejdet ikke er færdigt endnu.

“Det bliver et ufravigeligt krav til alle undervisere på vores rideskoler. Det er essentielt for os, at en certificeret underviser har sine pædagogiske værktøjer i orden, kan undervise på et højt fagligt niveau og har den fornødne viden om ridesikkerhed,” siger Morten Schram Rodtwitt. 

 

Efter underviserne har gennemført kurserne vil de også modtage en undervisningsplan, hvor  Dansk Ride Forbunds ryttermærker vil indgå. Lige nu er det kun nogle rideskoler, der udbyder kurserne, men Dansk Ride Forbund ønsker, at mærkerne bliver en del af den daglige undervisning på rideskolerne. 

 

“Det handler om rettidig omhu for os. Vi anerkender, at der er et stort behov og en efterspørgsel på det. Vi vil have en verificering af, at den autodidakte 17-årige underviser har det fornødne uddannelsesniveau til at undervise andre børn og unge i ridning,” siger Morten Schram Rodtwitt. 

 

Hvis alt går vel, vil den nye certificeringsordning blive implementeret fra 2021 med en indkøringsperiode på cirka fem år. 

Morten Schram Rodtwitt,

generalsekretær,

Dansk Ride Forbund.

Foto: Ridehesten.com

Bag om undersøgelsen: 

Vi har i efteråret 2019 besøgt fem rideklubber i Danmark. Formålet er at blive klogere på, hvordan klubberne arbejder med sikkerhed, og hvordan sikkerhed indgår som en del af undervisningen på rideskolerne. På hver skole har vi interviewet en underviser og to elever. Vi har brugt den samme interviewguide til alle undervisere, og den samme interviewguide til alle elever. I alt er det fem undervisere og 10 elever. 

 

Vi har udvalgt rideklubberne på baggrund af følgende kriterier: 

  • Alle klubber skal have en rideskole tilknyttet.

  • Geografisk placering: Vi har besøgt rideklubber, der både ligger på landet og i byen. 

  • Størrelse: Vi har besøgt store rideklubber med over 500 medlemmer og små rideklubber med ned til 50 medlemmer. 

  • Vi har besøgt rideklubber, som er medlem af Dansk Ride Forbund og klubber, som ikke er. 

  • I vores udvælgelse af klubberne har vi også lagt vægt på, hvor meget rideklubberne oplyser om sikkerhed og sikkerhedsregler på deres hjemmesider. Vi har valgt rideklubber, som gør meget ud af at det, og rideklubber, som ikke gør det. 

  • Til sidst har vi besøgt rideklubber, som er sikkerhedscertificeret af Dansk Ride Forbund og rideklubber, som ikke er. 

 

Vi har lavet en kvalitativ undersøgelse, som ikke viser et fuldstændigt billede af alle danske rideklubbers forhold til sikkerhed. 

Vi har analyseret alle vores interviews og fundet frem til flere fund og tanker, som går igen blandt de interviewede. 

Når der er brugt citater fra undersøgelsen, er de gengivet ordret. 

Hvor mange rideulykker sker der?

Vi har forsøgt at indsamle statistik på ulykkerne

Viktoria blev sparket i hovedet

Viktoria kæmper med daglige hovedpiner, men hesten hjælper hende til at blive glad igen.

Hvad er sikkerhed?

Læs, hvad rideskoleelever og undervisere mener ridesikkerhed er.

Hvorfor sker ulykkerne?

Vi har undersøgt og spurgt eksperter, hvorfor ulykkerne sker. 

Heidi brækkede ryggen

Hør Heidi fortælle om konsekvenserne af sin ulykke.

Hvad gør rideskolerne?

Vi har besøgt fem rideskoler. Læs om, hvordan eleverne bliver undervist, og hvad Dansk Ride Forbund gør for at forbedre sikkerheden.

Rideforbundet og sikkerhedscertificering

Hvad er en sikkerhedscertificeret rideskole?

68 fortællinger

Her kan du læse 68 rytters historie. De har alle været ude for en rideulykke indenfor de seneste tre år.