Rideulykker i Danmark
et projekt af
Heidi
I juli endte en ridetur ved Vesterhavet helt galt for Heidi Philipsen. Hun brækkede ryggen, og det har haft store konsekvenser for hende og familien.
I køkkenet sidder Heidi Philipsen sammen med sin søn Theodor på snart fem. På spisebordet lyser tuscher i alverdens farver op mod den hvide overflade og gør opmærksom på, at her er plads til leg og kreativitet. På tegneblokken er en traktor i grønne nuancer ved at dukke op. De sidste mange måneder har der dog ikke været den samme plads, overskud eller mulighed for store bevægelser og fri leg.
På bordet bag Heidi og hendes søn ligger hendes faste makker gennem de seneste fire måneder. Korsettet. Den 10. juli brækkede Heidi Philipsen ryggen, og det har haft konsekvenser for familien i Bred på Fyn. Alligevel priser den 48-årige mor sig lykkelig for, at hun kommer til at lege uden begrænsninger igen.
“Man kan jo blive lam, når man brækker ryggen. Hele ens centralnervesystem er omkring rygsøjlen, så det kunne være gået helt galt,” siger Heidi.
Ulykken
I sommer var familien en tur i sommerhuset i Nordjylland. Her beslutter de sig for, at de vil leje nogle heste og tage med på en guidet tur i skoven og langs det brusende Vesterhav. Efter en fredelig tur i skoven, bestemmer flokken sig for at galopere langs vandkanten. Heidi Philipsen rider bagerst, mens hendes piger rider lidt foran hende.
“Det er godt, at I holder jer fast, råber jeg til pigerne,” forklarer Heidi Philipsen, da hun tænker tilbage.
Få øjeblikke senere går det galt. Heidis hest reagerer pludselig på vandet, og den zigzagger og hopper mellem vand og sand. Til sidst falder hun af og lander på det hårde sand. Heidi brækker ryggen og er tvunget i et korset, der skal holde ryggen på plads og give støtte.
“Jeg havde ikke troet, at det kunne ske. Jeg blev ved med at sige, at det nok bare gjorde ondt på grund af slaget. Jeg blev virkelig chokeret, da de sagde, ryggen var brækket,” siger Heidi.
I starten er hun sygemeldt og må og kan nærmest ingenting. I dag er Heidi Philipsen, der er lektor i medievidenskab på Syddansk Universitet, tilbage på halv tid på arbejde. Korsettet har hun fået lov til at tage af det meste af tiden, som når hun går derhjemme og hygger med børnene.
Artiklen fortsætter på den anden side af videoen.
Man får mega dårlig samvittighed som mor.
I juli faldt Heidi Philipsen af en hest og brækkede ryggen. Hør den 48-årige familiemor fortælle om de konsekvenser, det har haft.
Brug nu sikkerhedsvest
Fra stuevinduet kan du se lige over til folden på den anden side af vejen. Her græsser fire islandske heste. Vala, Krista, Skrisa og Storm. Når hun griber jakken og gummistøvlerne i gangen for at gå over til dem, følger sikkerhedsvesten nu også med. Men sådan har det ikke altid været. Den dag i juli var det kun ridehjelmen, der blev klikket på plads.
”Det kan betyde alverden til forskel at have vest på. Hvis det kan redde en fra tre til fire måneder i korset eller fra at blive lam, hvis man er mere uheldig, så er det eddermame godt givet ud at betale lidt penge for en vest,” siger Heidi.
Konsekvenser for arbejde og familieliv
I et hus med mange trapper har de sidste fire måneder været lidt af en udfordring. Det var en kamp bare at komme op at stå, og i starten måtte Heidi heller ikke gå op og ned ad trapperne mere end en gang om dagen. Hvis hun havde glemt en ekstra trøje eller telefonen på førstesalen, kunne hun ikke gå derop, medmindre hun ville blive deroppe.
Det har betydet, at de fem børn og hendes mand Christian har været nødt til at hjælpe hende med en masse hverdagsting. At lave mad, tømme opvaskemaskine, gå i bad eller barbere ben.
“Jeg har været glad for, at de har hjulpet mig, men jeg har også været ked af, at jeg ikke kunne gøre de ting, jeg gerne ville med mine børn,” siger hun om månederne efter ulykken.
Lege med masser af bevægelse har været skiftet ud med de stille lege. At læse bøger eller at male grønne traktorer og røde helikoptere ved det hvide spisebord.
“Det var svært at bukke sig ned, når jeg skulle børste tænder på børnene eller kramme dem,” siger Heidi.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det kan ske for alle
Heidi er trukket i gummistøvlerne og er på vej over til de pjuskede islandske heste på den anden side af vejen. På folden trisser den brune islænder hen til Heidi for at skubbe til hendes handskeklædte hænder. Hun samler lidt hø op, og hesten begynder straks at gumle det i sig. Siden Heidi var seks år, har heste været en fast del af hverdagen. Sidenhen er det også blevet en del af børnenes og mandens.
Hun ved godt, at der er risiko forbundet med sporten. Derfor er sikkerhedsvesten blevet lidt af en mærkesag for hende.
”Jeg synes, det er ærgerligt, når folk siger, de kun gør det, når de springer eller rider en unghest. Jeg var bare ude at ride en tur, og så faldt jeg af og brækkede ryggen. Så det kan virkelig ske i en hvilken som helst situation,” siger hun og sammenligner det med at køre bil:
”Det er ligesom at sige, at jeg tager kun sele på, når jeg skal køre en lang tur. Nej, du skal altid tage din sele på. Når du kører bil, så kan der ske et uheld, så snart du kommer ud af din indkørsel.”
Til stævner og blandt andre hestefolk kan hun finde på at fortælle sin egen historie. Hun vil ikke selv sige, at hun er belærende, men hun mener, at folk har godt af at få at vide, hvilke konsekvenser det kan have.
Hun har nu også givet sin familie et løfte. Hun har lovet sin mand og børnene, at hun fremover rider med sikkerhedsvest.
”Jeg er kommet til hest igen, og der har jeg vest på. Det føles helt rigtigt,” siger hun, mens den brune hest skubber til hænderne i håbet om, at der på magisk vis dukker mere hø op.
