Af Line Sahl og Marie Rohleder

Du skal falde af 100 gange for at blive en dygtig rytter. Det er en gammel traver i ridesporten, for hvis du er faldet af, så er det op på hesten igen. Ikke ti vilde heste kan stoppe rytteren fra at ride, også selvom der er sket en rideulykke. 

Rundt i landet græsser 175.000 heste og gør ridesporten til den syvende største sportsgren herhjemme. En sport som kan være farlig. I 2009 skete der 9500 rideulykker i Danmark. I dette projekt undersøger vi, hvorfor ulykkerne sker, og hvad vi kan gøre for at forebygge dem. 

Her er fortællingen om en sport, hvor glæden ved hesten overskygger alt. Også din egen sikkerhed.

Den 48-årige familiemor Heidi og den 18-årige gymnasieelev Viktoria

har begge to været ude for en rideulykke.

Klik på billederne og læs deres historie.

Du kan fortsætte med at scrolle ned på siden og få hele historien i vores rækkefølge.

Du kan også klikke på boksene og læse de historier, der fanger dig.

  

Heidi - Rideulykke
Viktoria - Ridulykke

Hvad er sikkerhed?

Læs, hvad rideskoleelever og undervisere mener ridesikkerhed er.

Hvorfor sker ulykkerne?

Vi har undersøgt og spurgt eksperter, hvorfor ulykkerne sker. 

Hvad gør rideskolerne?

Vi har besøgt fem rideskoler. Læs om, hvordan eleverne bliver undervist, og hvad Dansk Ride Forbund gør for at forbedre sikkerheden.

    Én ulykke er en ulykke for meget    

Det er den væsentligste årsag til, at vi laver dette projekt. 

I 2009 skete der 9500 rideulykker ifølge Statens Institut for Folkesundhed. 

9.500 personer søgte hjælp på en af landets skadestuer på grund af en ulykke med en hest. 

9.500 ulykker for meget. 

 

I undersøgelsen Ulykker i Danmark 1990-2009 fra Statens Institut for Folkesundhed kommer hesten ind på den triste andenplads, som det dyr, der var involveret i flest ulykker med mennesker. 88 procent af ulykkerne gik ud over kvinder, og i aldersgruppen 10-19 år var det helt op mod 95 procent af ulykkerne, som ramte unge piger. Undersøgelsen skriver, at de fleste ulykker skyldtes fald fra hest, og det endte ofte i alvorlige skader som knoglebrud og skader på kraniet. 

 

Vi har forgæves forsøgt at få nyere data på området. Vi har kontaktet samtlige skadestuer i Danmark og syv af de største forsikringsselskaber. Igen og igen var svaret negativt. De registrerer ikke årsager til ulykker så detaljeret. 

 

Vi har dog modtaget nyere data fra Ulykkes Analyse Gruppen, som er en forskningsenhed ved Odense Universitetshospital. De nyeste data for antal rideulykker i alt - både privat regi og på en rideskole, er derfra.  I 2014 søgte 471 personer hjælp på en fynsk skadestue på grund af en ulykke med en hest. 

 

“Vi ser omkring en til to skader hver uge, som skyldes ridning eller håndtering af en hest. Skaderne går fra helt ufarlige ting, såsom klemte fingre, personer der er blevet trådt over foden af en hest, til de lidt større skader, som for eksempel brækkede arme, hjernerystelser, og svære hovedtraumer,” siger Kamilla Caspersen, som er reservelæge på skadestuen ved Odense Universitetshospital. 

tekst_om_tal_ouh_graf_færdig.png

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen

“Dataene fra Ulykkes Analyse Gruppen er repræsentative for hele landet, da skadestuen på OUH har et stort optageområde,” siger Kamilla Caspersen. 

 

Vi har også modtaget data fra 2015, som viser, at der indtil november var 349 henvendelser på skadestuen på OUH angående ulykker med hest. 

 

Vi har modtaget nye data fra Sygehus Lillebælt, som dækker Middelfart, Vejle og Kolding, og OUH, som dækker Fyn. De viser, hvor mange, der søgte hjælp på de to sygehuse efter en rideulykke, der er sket på en rideskole. 

I 2018 var der 221 personer, som henvendte sig på skadestuen på Sygehus Lillebælt efter en rideulykke. På OUH søgte 168 hjælp. 

 

Viktoria

Viktoria Langelund blev sparket i hovedet af en hest. I dag kæmper hun med daglige hovedpiner, men hun rider stadig, for hesten er med til at give hende håb om en fremtid uden smerter.

Viktoria Langelund drømmer om at blive læge. Ridebukserne skal hænge side om side med den hvide lægekittel, hvis alt går vel. I stalden i Nordsjælland går hun målrettet mod sadelrummet for at hente sadel og hovedtøj til sin hollandske varmblodshest Castello, som skal ud og strække benene på den udendørs ridebane. Efter ridning skal hun hjem og lave lektier i faget bioteknologi for at kunne få det høje karaktersnit, som medicinstudiet kræver. Hvis hun altså kan holde sin hovedpine i skak så længe. 

 

Viktoria er 18 år og har fået konstateret 15 procent méngrad, efter at hun blev sparket i hovedet af en hest i december 2017. Ulykken trækker tunge spor i hendes dagligdag, her to år efter hvor hun dagligt kæmper med hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og smerter i kæben. 

 

“Hvorfor lige mig? Hvorfor skulle det her ske for mig?” Den tankegang gavner ingenting. Det ved Viktoria godt, selvom spørgsmålene fortsat presser på. Specielt efter en skoledag med mange timer, hvor hovedpinen klæber sig til hver afkrog af det unge hoved uden nogen forhåbning om at give slip lige foreløbig. 

 

“Jeg håber, at det bliver bedre, og jeg tror også på det. Det bliver jeg nødt til,” siger Viktoria Langelund. 

 

Hos Dansk Hovedpinecenter under Rigshospitalet får hun hjælp til at tackle hovedpinerne af blandt andet en fysioterapeut og en psykolog.  

 

Frygten for ikke at blive rask  

Ulykken sker kort før julen i 2017.  Viktoria er alene i stalden og opdager tumult ude på folden. En hoppe jager en anden hoppe, som har et føl gående ved siden af sig. Viktoria ringer til sin ridelærer for at hente hjælp, men før hjælpen kommer, beslutter hun sig for at gå ud på folden alene.  

 

“Jeg når ikke at tænke, at det kunne gå galt for mig. Jeg gjorde det bare helt instinktivt,” siger Viktoria. 

 

Da hun forsøger at få fat i den ene af hestene, vender den sig om og sparker hende i hovedet. Alt bliver sort. Viktoria ender på Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne fortæller, at hun har hjernerystelse og tre brud på kæben. 

 

“Jeg var bange for, at jeg ikke blev ordentlig igen både fysisk og i mit hoved, fordi jeg var blevet ramt så tæt på hjernen. Jeg var også ret bekymret for min skole og mit fravær. For hvis jeg ikke kunne færdiggøre gymnasiet på grund af ulykken, så... Ja, det ville være svært,” siger Viktoria. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Viktoria blev sparket i hovedet
Afspil video

       Jeg bløder ud af munden, og så har jeg tabt nogle tænder. 

Viktoria blev sparket i hovedet af en hest. Hør hende fortælle, om de konsekvenser det har haft. 

Heste giver Viktoria frihed 

Viktoria forsøger at bevare smilet i den svære situation. Det bliver hun nødt til, for ellers kommer smerterne til at styre hendes liv. Ude i stalden er det den store mørkebrune Castello, som kræver Viktorias opmærksomhed, da den puffer og møver sig hen mod det fugtige græs i rabatten ved indkørslen. Castellos motivation for at spise græs er en anelse højere end lysten til at blive trænet, og Viktoria griner over, at hesten har sine egne planer i dag.  

 

“Det er et frirum for mig at have hest på en måde, som jeg ikke kan forklare. Jeg får en følelse af frihed. Jeg skal ikke tænke på lektier, og om jeg gør det godt nok i forhold til mine venner og familie. Jeg skal bare være mig selv og tage vare på min hest. Det betyder meget,” siger Viktoria, der har haft Castello i fire år og har redet i ni år. 

 

Viktorias forældre og veninder fra skolen er en stor støtte for hende, også selvom hun ikke kan holde til at deltage i gymnasiefester på grund af larmen, som er ren benzin til hovedpinen. 


“Min ulykke har begrænset mit sociale liv, fordi jeg ikke har det samme overskud til at være sammen med mine venner som førhen. Til gengæld er mine venner forstående og gode til at lytte, når jeg har noget på hjerte,” siger Viktoria. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Nr 1 red_edited.jpg

Husk din ridehjelm 

Castello knejser nakken og spejder ud mod de legesyge heste på folden, inden han vender opmærksomheden mod Viktoria, som roligt går mod stalden, hvor hendes ridelærer venter. Hendes forældre vil helst ikke have, at hun er alene i stalden, hvis der nu skulle ske noget. Igen. Ulykken har også gjort Viktoria mere opmærksom på sikkerhed, og hvis hun skal tage fremmede heste ind fra fold, tager hun altid sin ridehjelm på. Det gjorde hun ikke før ulykken. 

 

“Hvis jeg ser nogle andre gå ind på en fold, hvor hestene løber rundt og er lidt vilde, så sidder mit hjerte helt oppe i halsen. Jeg bliver bange for, at der sker dem noget,” siger Viktoria. 

 

Tidligere tog hun kun ridehjelmen på, når hun sad på hesten. I dag bliver den brugt i stalden, og når hun håndterer heste. Derudover er hun også blevet bedre til at lade hestene klare sig selv, hvis der er tumult på folden. 

 

“Du har kun et liv, og det er virkelig ikke fedt at komme så voldsomt til skade som mig ved en ulykke, som kunne være undgået,” siger Viktoria Langelund. 

 

    Hvad er sikkerhed?    

Mange rideskoleelever forbinder sikkerhed med ridehjelm og sikkerhedsvest, men det er ikke nok, mener en ekspert og en rideklub. 

 

Ridehjelm, sikkerhedsvest eller sikkerhedsstigbøjler. Som rytter kan du købe dig fattig i udstyr, så du er bedre sikret, hvis uheldet er ude. 

 

På staldgangen på Stutsborg Rideklub nær Farum står et metalskab, hvor det vælter ud med netop sikkerhedsveste i sorte og røde farver. Ved siden af hænger ridehjelmene på række. Men for Dorte Paludan, som er bestyrelsesformand i Stutsborg Rideklub, er sikkerhed mere end bare udstyr. Det handler om at uddanne rytteren og forstå hesten. 

 

“Vi sikrer hele tiden, at eleverne er oplyst om hestens adfærd og dens reaktioner, så de på forhånd kan tage deres forholdsregler og undgå uheld,” siger Dorte Paludan.

 

Ridesikkerhed handler om udstyr 

Besøger du en rideskole og kigger ind til en undervisningstime, er det meget sjældent, at du ser elever uden den velkendte sorte hjelm på hovedet. Fødderne er også pakket fint ind i langskaftede støvler med en lille hæl, og barnets overkrop er klemt sammen af en sikkerhedsvest. I rideklubberne under Dansk Ride Forbund er det også et krav, at alle klubbens medlemmer har ridehjelm og korrekt fodtøj på. Sikkerhedsvesten er frivillig, medmindre du er under 18 år og skal til springundervisning. 

 

Vi har besøgt fem rideskoler rundt i landet, som de kommende citater fra eleverne er fra. Her står det klart, at eleverne sætter lighedstegn mellem sikkerhed og udstyr. På hver rideskole har vi interviewet en underviser og to elever. Vi har spurgt de ti elever fra de fem forskellige rideskoler i Danmark, hvad ridesikkerhed er for dem. Inden spørgsmålet har vi hverken talt om hjelm, vest eller støvler. 

 

“Så tænker jeg ridehjelm og vest,” siger Silja på 11 år. 

 

“Det er selvfølgelig at have ridehjelm og rideudstyr på. Og det er noget af det vigtigste, fordi at du kan komme rimelig slemt til skade,” siger Caroline på 11 år.  

 

Nogle af eleverne fortæller også, at det er vigtigt at være opmærksom på hestens signaler og kende hestens grænser, når man omgås de store dyr. Elever nævner eksempelvis, at man ikke må gå bagved en hest, da den kan finde på at sparke. 

 

“Hmm, jeg tænker på, at når man rider og er omkring heste, så skal man passe på med, hvad man laver. For eksempel når man går om bagved en hest, så skal man være sikker på, om hesten har set en, og at man har vest og ridehjelm på,” siger Anne-Sofie på 13 år. 

Artiklen fortsætter under videoen.