Rideulykker i Danmark
et projekt af
Af Line Sahl og Marie Rohleder
Du skal falde af 100 gange for at blive en dygtig rytter. Det er en gammel traver i ridesporten, for hvis du er faldet af, så er det op på hesten igen. Ikke ti vilde heste kan stoppe rytteren fra at ride, også selvom der er sket en rideulykke.
Rundt i landet græsser 175.000 heste og gør ridesporten til den syvende største sportsgren herhjemme. En sport som kan være farlig. I 2009 skete der 9500 rideulykker i Danmark. I dette projekt undersøger vi, hvorfor ulykkerne sker, og hvad vi kan gøre for at forebygge dem.
Her er fortællingen om en sport, hvor glæden ved hesten overskygger alt. Også din egen sikkerhed.
Den 48-årige familiemor Heidi og den 18-årige gymnasieelev Viktoria
har begge to været ude for en rideulykke.
Klik på billederne og læs deres historie.
Du kan fortsætte med at scrolle ned på siden og få hele historien i vores rækkefølge.
Du kan også klikke på boksene og læse de historier, der fanger dig.
Én ulykke er en ulykke for meget
Det er den væsentligste årsag til, at vi laver dette projekt.
I 2009 skete der 9500 rideulykker ifølge Statens Institut for Folkesundhed.
9.500 personer søgte hjælp på en af landets skadestuer på grund af en ulykke med en hest.
9.500 ulykker for meget.
I undersøgelsen Ulykker i Danmark 1990-2009 fra Statens Institut for Folkesundhed kommer hesten ind på den triste andenplads, som det dyr, der var involveret i flest ulykker med mennesker. 88 procent af ulykkerne gik ud over kvinder, og i aldersgruppen 10-19 år var det helt op mod 95 procent af ulykkerne, som ramte unge piger. Undersøgelsen skriver, at de fleste ulykker skyldtes fald fra hest, og det endte ofte i alvorlige skader som knoglebrud og skader på kraniet.
Vi har forgæves forsøgt at få nyere data på området. Vi har kontaktet samtlige skadestuer i Danmark og syv af de største forsikringsselskaber. Igen og igen var svaret negativt. De registrerer ikke årsager til ulykker så detaljeret.
Vi har dog modtaget nyere data fra Ulykkes Analyse Gruppen, som er en forskningsenhed ved Odense Universitetshospital. De nyeste data for antal rideulykker i alt - både privat regi og på en rideskole, er derfra. I 2014 søgte 471 personer hjælp på en fynsk skadestue på grund af en ulykke med en hest.
“Vi ser omkring en til to skader hver uge, som skyldes ridning eller håndtering af en hest. Skaderne går fra helt ufarlige ting, såsom klemte fingre, personer der er blevet trådt over foden af en hest, til de lidt større skader, som for eksempel brækkede arme, hjernerystelser, og svære hovedtraumer,” siger Kamilla Caspersen, som er reservelæge på skadestuen ved Odense Universitetshospital.
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen
“Dataene fra Ulykkes Analyse Gruppen er repræsentative for hele landet, da skadestuen på OUH har et stort optageområde,” siger Kamilla Caspersen.
Vi har også modtaget data fra 2015, som viser, at der indtil november var 349 henvendelser på skadestuen på OUH angående ulykker med hest.
Vi har modtaget nye data fra Sygehus Lillebælt, som dækker Middelfart, Vejle og Kolding, og OUH, som dækker Fyn. De viser, hvor mange, der søgte hjælp på de to sygehuse efter en rideulykke, der er sket på en rideskole.
I 2018 var der 221 personer, som henvendte sig på skadestuen på Sygehus Lillebælt efter en rideulykke. På OUH søgte 168 hjælp.
Viktoria
Viktoria Langelund blev sparket i hovedet af en hest. I dag kæmper hun med daglige hovedpiner, men hun rider stadig, for hesten er med til at give hende håb om en fremtid uden smerter.
Viktoria Langelund drømmer om at blive læge. Ridebukserne skal hænge side om side med den hvide lægekittel, hvis alt går vel. I stalden i Nordsjælland går hun målrettet mod sadelrummet for at hente sadel og hovedtøj til sin hollandske varmblodshest Castello, som skal ud og strække benene på den udendørs ridebane. Efter ridning skal hun hjem og lave lektier i faget bioteknologi for at kunne få det høje karaktersnit, som medicinstudiet kræver. Hvis hun altså kan holde sin hovedpine i skak så længe.
Viktoria er 18 år og har fået konstateret 15 procent méngrad, efter at hun blev sparket i hovedet af en hest i december 2017. Ulykken trækker tunge spor i hendes dagligdag, her to år efter hvor hun dagligt kæmper med hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og smerter i kæben.
“Hvorfor lige mig? Hvorfor skulle det her ske for mig?” Den tankegang gavner ingenting. Det ved Viktoria godt, selvom spørgsmålene fortsat presser på. Specielt efter en skoledag med mange timer, hvor hovedpinen klæber sig til hver afkrog af det unge hoved uden nogen forhåbning om at give slip lige foreløbig.
“Jeg håber, at det bliver bedre, og jeg tror også på det. Det bliver jeg nødt til,” siger Viktoria Langelund.
Hos Dansk Hovedpinecenter under Rigshospitalet får hun hjælp til at tackle hovedpinerne af blandt andet en fysioterapeut og en psykolog.
Frygten for ikke at blive rask
Ulykken sker kort før julen i 2017. Viktoria er alene i stalden og opdager tumult ude på folden. En hoppe jager en anden hoppe, som har et føl gående ved siden af sig. Viktoria ringer til sin ridelærer for at hente hjælp, men før hjælpen kommer, beslutter hun sig for at gå ud på folden alene.
“Jeg når ikke at tænke, at det kunne gå galt for mig. Jeg gjorde det bare helt instinktivt,” siger Viktoria.
Da hun forsøger at få fat i den ene af hestene, vender den sig om og sparker hende i hovedet. Alt bliver sort. Viktoria ender på Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne fortæller, at hun har hjernerystelse og tre brud på kæben.
“Jeg var bange for, at jeg ikke blev ordentlig igen både fysisk og i mit hoved, fordi jeg var blevet ramt så tæt på hjernen. Jeg var også ret bekymret for min skole og mit fravær. For hvis jeg ikke kunne færdiggøre gymnasiet på grund af ulykken, så... Ja, det ville være svært,” siger Viktoria.
Artiklen fortsætter under videoen.
Jeg bløder ud af munden, og så har jeg tabt nogle tænder.
Viktoria blev sparket i hovedet af en hest. Hør hende fortælle, om de konsekvenser det har haft.
Heste giver Viktoria frihed
Viktoria forsøger at bevare smilet i den svære situation. Det bliver hun nødt til, for ellers kommer smerterne til at styre hendes liv. Ude i stalden er det den store mørkebrune Castello, som kræver Viktorias opmærksomhed, da den puffer og møver sig hen mod det fugtige græs i rabatten ved indkørslen. Castellos motivation for at spise græs er en anelse højere end lysten til at blive trænet, og Viktoria griner over, at hesten har sine egne planer i dag.
“Det er et frirum for mig at have hest på en måde, som jeg ikke kan forklare. Jeg får en følelse af frihed. Jeg skal ikke tænke på lektier, og om jeg gør det godt nok i forhold til mine venner og familie. Jeg skal bare være mig selv og tage vare på min hest. Det betyder meget,” siger Viktoria, der har haft Castello i fire år og har redet i ni år.
Viktorias forældre og veninder fra skolen er en stor støtte for hende, også selvom hun ikke kan holde til at deltage i gymnasiefester på grund af larmen, som er ren benzin til hovedpinen.
“Min ulykke har begrænset mit sociale liv, fordi jeg ikke har det samme overskud til at være sammen med mine venner som førhen. Til gengæld er mine venner forstående og gode til at lytte, når jeg har noget på hjerte,” siger Viktoria.
Artiklen fortsætter under billedet.
Husk din ridehjelm
Castello knejser nakken og spejder ud mod de legesyge heste på folden, inden han vender opmærksomheden mod Viktoria, som roligt går mod stalden, hvor hendes ridelærer venter. Hendes forældre vil helst ikke have, at hun er alene i stalden, hvis der nu skulle ske noget. Igen. Ulykken har også gjort Viktoria mere opmærksom på sikkerhed, og hvis hun skal tage fremmede heste ind fra fold, tager hun altid sin ridehjelm på. Det gjorde hun ikke før ulykken.
“Hvis jeg ser nogle andre gå ind på en fold, hvor hestene løber rundt og er lidt vilde, så sidder mit hjerte helt oppe i halsen. Jeg bliver bange for, at der sker dem noget,” siger Viktoria.
Tidligere tog hun kun ridehjelmen på, når hun sad på hesten. I dag bliver den brugt i stalden, og når hun håndterer heste. Derudover er hun også blevet bedre til at lade hestene klare sig selv, hvis der er tumult på folden.
“Du har kun et liv, og det er virkelig ikke fedt at komme så voldsomt til skade som mig ved en ulykke, som kunne være undgået,” siger Viktoria Langelund.
Hvad er sikkerhed?
Mange rideskoleelever forbinder sikkerhed med ridehjelm og sikkerhedsvest, men det er ikke nok, mener en ekspert og en rideklub.
Ridehjelm, sikkerhedsvest eller sikkerhedsstigbøjler. Som rytter kan du købe dig fattig i udstyr, så du er bedre sikret, hvis uheldet er ude.
På staldgangen på Stutsborg Rideklub nær Farum står et metalskab, hvor det vælter ud med netop sikkerhedsveste i sorte og røde farver. Ved siden af hænger ridehjelmene på række. Men for Dorte Paludan, som er bestyrelsesformand i Stutsborg Rideklub, er sikkerhed mere end bare udstyr. Det handler om at uddanne rytteren og forstå hesten.
“Vi sikrer hele tiden, at eleverne er oplyst om hestens adfærd og dens reaktioner, så de på forhånd kan tage deres forholdsregler og undgå uheld,” siger Dorte Paludan.
Ridesikkerhed handler om udstyr
Besøger du en rideskole og kigger ind til en undervisningstime, er det meget sjældent, at du ser elever uden den velkendte sorte hjelm på hovedet. Fødderne er også pakket fint ind i langskaftede støvler med en lille hæl, og barnets overkrop er klemt sammen af en sikkerhedsvest. I rideklubberne under Dansk Ride Forbund er det også et krav, at alle klubbens medlemmer har ridehjelm og korrekt fodtøj på. Sikkerhedsvesten er frivillig, medmindre du er under 18 år og skal til springundervisning.
Vi har besøgt fem rideskoler rundt i landet, som de kommende citater fra eleverne er fra. Her står det klart, at eleverne sætter lighedstegn mellem sikkerhed og udstyr. På hver rideskole har vi interviewet en underviser og to elever. Vi har spurgt de ti elever fra de fem forskellige rideskoler i Danmark, hvad ridesikkerhed er for dem. Inden spørgsmålet har vi hverken talt om hjelm, vest eller støvler.
“Så tænker jeg ridehjelm og vest,” siger Silja på 11 år.
“Det er selvfølgelig at have ridehjelm og rideudstyr på. Og det er noget af det vigtigste, fordi at du kan komme rimelig slemt til skade,” siger Caroline på 11 år.
Nogle af eleverne fortæller også, at det er vigtigt at være opmærksom på hestens signaler og kende hestens grænser, når man omgås de store dyr. Elever nævner eksempelvis, at man ikke må gå bagved en hest, da den kan finde på at sparke.
“Hmm, jeg tænker på, at når man rider og er omkring heste, så skal man passe på med, hvad man laver. For eksempel når man går om bagved en hest, så skal man være sikker på, om hesten har set en, og at man har vest og ridehjelm på,” siger Anne-Sofie på 13 år.
Artiklen fortsætter under videoen.
Her kan du møde fire almindelige ryttere, som deler deres tanker om ridesikkerhed, sikkerhedsudstyr og rideulykker.
Du kan møde Lena Ohm Gulbrandsen på 38 år, som har egen hest og har redet hele sit liv. Hun sidder sammen med Sofie Due Clausen på 24 år, som også har egen hest og har redet hele sit liv.
Sammen med Lea Thybo på 35 år, som har egen hest, sidder Maria Frederiksen på 23 år, som er rytter og har part på en hest.
Kend din rideskolehest
Uden rideskoleheste ingen rideskole. Udover rideudstyr fremhæver underviserne i vores undersøgelse vigtigheden i at kende hestene, for dét handler også om sikkerhed.
“Jamen det er jo det udstyret altså, hjelm, vest og ordentligt fodtøj og sadeltøjet er i orden. Så kan man ikke gøre ret meget mere. Og hesten er, ja, beregnet til det, den bliver brugt til,” siger underviseren og tilføjer senere:
“Du kan ikke bare lige købe en hest og så regne med, at den render bagefter alle de andre. De skal sådan lige ind i rytmen.”
Selvom det kan være svært at lave en klar definition af ridesikkerhed, så fortæller elever og undervisere, at det både dækker over udstyr, kendskab til hesten og opmærksomhed, når du omgås dyrene.
Artiklen fortsætter under billedet.
Udstyret er ikke nok
Når eleverne fortæller, at sikkerhed handler om at huske sin ridehjelm og sikkerhedsvest, så ryster professor Jan Ladewig på hovedet. Han er professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet og har arbejdet med ridesikkerhed og forsket i dyrs adfærd i over 20 år.
Han påpeger, at selvom du tager hjelm og vest på, så forhindrer det dig ikke i at falde af din hest. Det hjælper dig kun, i det sekund du rammer jorden.
“Det putter blår i øjnene på folk, hvis de tror, at sikkerhedsudstyr er nok til at forhindre rideulykker. Det er ikke nok. Det er mindre end halvvejs mod målet,” siger Jan Ladewig.
Der skal stadigvæk være fokus på sikkerhedsudstyr, men for at rytterne kan nå helt i mål, er det træningen af hesten, som vi skal sætte ind på. Han mener, at rytterne skal have en bedre forståelse for hesten, for så kan de nå at reagere, inden de falder af.
Elever: Jeg ved nok om sikkerhed
Lysten til at lære mere om sikkerhed er ikke udpræget stor hos de elever, som vi har talt med i vores undersøgelse. Når du spørger dem, om de ved nok om sikkerhed, siger de fleste som Emma på 8 år selvsikkert: ‘Ja’.
Nogle af eleverne, der svarer ja, har ikke gået til ridning i mere end et år. Enkelte elever tror på, at der er mere, de kan lære om sikkerhed.
“Altså, jeg tænker, at jeg ved det meste af alle de ting, man skal bruge,” siger Amanda på 13 år.
Rideskolernes ansvar
Et lille barn i vinterfrakke på en lidt for buttet pony kommer galopperende ned ad langsiden sammen med en hjælpeunderviser løbende ved siden af. Ponyen standser pænt på stopsignalet
Dorte Paludan,
bestyrelsesformand,
Stutsborg Rideklub.
Foto: Ridehesten.com
og hjælpeunderviseren guider rytteren ind bag i rækken af de andre ponyer, inden det bliver den næstes tur til at prøve at galopere. Alle rideskolehold på Stutsborg Rideklub har to undervisere: en hovedunderviser og en hjælpeunderviser. Børnene får ikke lov til at ride selv, før de er dygtige nok. Det handler om sikkerhed for bestyrelsesformand Dorte Paludan.
Klubben har 600 medlemmer og 50 rideskoleheste, og der er 7 fuldtidsansatte på stedet. Hver hovedunderviser har ansvar for et antal rideskoleheste, hvor de sikrer, at hesten er rask og egnet til rideskolen.
“Vi skal kunne stå til ansvar overfor forældrene, børnene og hestene. Ridesporten har et ry for at være en farlig sport, og alt det, vi kan gøre for at bekæmpe det ry, forsøger vi at få udført i praksis. Det er en succesrate for os,” siger Dorte Paludan.
Bag om undersøgelsen:
Vi har i efteråret 2019 besøgt fem rideklubber i Danmark. Formålet er at blive klogere på, hvordan klubberne arbejder med sikkerhed, og hvordan sikkerhed indgår som en del af undervisningen på rideskolerne. På hver skole har vi interviewet en underviser og to elever. Vi har brugt den samme interviewguide til alle undervisere, og den samme interviewguide til alle elever. I alt er det fem undervisere og 10 elever.
Vi har udvalgt rideklubberne på baggrund af følgende kriterier:
-
Alle klubber skal have en rideskole tilknyttet.
-
Geografisk placering: Vi har besøgt rideklubber, der både ligger på landet og i byen.
-
Størrelse: Vi har besøgt store rideklubber med over 500 medlemmer og små rideklubber med ned til 50 medlemmer.
-
Vi har besøgt rideklubber, som er medlem af Dansk Ride Forbund og klubber, som ikke er.
-
I vores udvælgelse af klubberne har vi også lagt vægt på, hvor meget rideklubberne oplyser om sikkerhed og sikkerhedsregler på deres hjemmesider. Vi har valgt rideklubber, som gør meget ud af at det, og rideklubber som ikke gør det.
-
Til sidst har vi besøgt rideklubber, som er sikkerhedscertificeret af Dansk Ride Forbund og rideklubber, som ikke er.
Vi har lavet en kvalitativ undersøgelse, som ikke viser et fuldstændigt billede af alle danske rideklubbers forhold til sikkerhed.
Vi har analyseret alle vores interviews og fundet frem til flere fund og tanker, som går igen blandt de interviewede.
Når der er brugt citater fra undersøgelsen, er de gengivet ordret.
Mange rideulykker kan undgås, hvis vi træner vores heste bedre
En af de hyppigste årsager til rideulykker er uopmærksomme ryttere, og heste som bliver bange. Det kan vi gøre noget ved, mener to eksperter i hesteadfærd. Ved hjælp af træning kan vi styre hestens frygtreaktion og dermed forebygge rideulykker.
Med en vuggende bevægelse skridter din hest og dig ned ad skovstien. Du løsner på tøjlen, så hesten strækker halsen og sætter tempoet op. Det er lang tid siden, at I har været på tur sammen, men du kender din hest og ved, at den plejer at være rolig i naturen. Bare ikke lige i dag. Rundt om det næste hjørne pusler det i krattet til venstre, og to mountainbikeryttere kommer pludseligt mod jer. Du når kun at registrere, at din hest spænder op i kroppen, hopper skævt til siden og sætter i galop for at komme væk fra cyklisterne. Du mister balancen, taber de løse tøjler og falder af. Ridehjelmen havde du heldigvis på, men sikkerhedsvesten som formentlig havde beskyttet dig mod bruddet på den fjerde lændehvirvel lå derhjemme. For du kender jo din hest, og den plejer ikke at blive bange.
Den lille historie er inspireret af de 68 ryttere, som vi har talt med i vores undersøgelse af, hvorfor rideulykker sker. Ud af de 68 rideulykker er 27 af dem sket, fordi rytteren har lavet en fejl, mens 23 af ulykkerne er sket, fordi hesten blev bange.
Professor emeritus i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet Jan Ladewig har arbejdet med ridesikkerhed og forsket i dyreadfærd i over 20 år. Han arbejder netop nu på sin anden bog om ridesikkerhed.
“De hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange, eller at rytteren ikke er opmærksom på sin hest. Vi kan aldrig undgå rideulykker, men vi kan formindske antallet af dem ved at træne vores hest, så vi kan styre hestens reaktion, når den bliver bange,” siger Jan Ladewig.
Rid, når du rider
“Jeg glemte at spænde gjorden,” “jeg pressede min hest for meget i ridningen,” eller “jeg galoperede på banen, selvom jeg vidste, at underlaget var for glat.” 27 af de 68 rideulykker i undersøgelsen er sket på grund af en rytterfejl. Ryttere som i bagklogskabens klare lys godt kan se, at ulykken kunne være undgået, hvis de havde været mere opmærksomme.
“Det meste skyldes ubetænksomhed fra rytterens side af, eller at rytteren ikke har erfaring nok med heste. Vi skal altid være opmærksomme, når vi har med levende dyr at gøre. Det handler om sikkerhed,” siger Jan Ladewig.
Klik på billederne og læs fem af de 68 historier.
Artiklen fortsætter under billederne.
